
Der er heldigvis andre dyr i byen end bjørne. Der er fx drager, sådan som det ses på Dragehuset på Folke Bernadottes Allé.
Jeg er især facineret af de fine dragehoveder, der tydeligt henter inspiration fra vikingeskibenes udsmykning. Taget er af skifer og lagt i et mønster der bringer tankerne hen på stavkirkernes tagbeklædning.
Ejendomsmæglere siger at beliggenheden er det vigtigste, men hvis huset har detaljer som ingen andre, er det vel også værd at overveje. Beliggenheden er ved en af de store indfaldsveje til Københavns centrum. Der hvor huset ligger er Folke Bernadottes Allé 100 meter fra at blive til Kalkbrænderihavnsgade, og der er meget tung trafik til og fra havnen, samt fra de nordlige forstæder.

Det er et særpræget hus, men med meget smukke detaljer, der nu er truet af nedrivning fordi vejen skal gøres bredere for bilisternes skyld.
Her er en side om Dragehuset, med flere billeder samt oplysninger om huset.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar